Skip to main content

Alltech åbner det første europæiske IFM laboratorie

IFM lab

04-02-2020

Nyt Alltech IFM™ laboratorie, der skal evaluere fordøjeligheden af foderrationer til køer, åbner på Harper Adams University.


Alltech IFM™ er med til at udvikle mere vomvenlige foderrationer, der kan mindske både det miljømæssige og det fysiske spild af foder.


[DUNBOYNE, Irland og SHORPSHIRE, U.K] Det globale dyrefoderfirma Alltech har lanceret sit første europæiske in vitro gæringslaboratorie, Alltech IFM™, sammen med Harper Adams University i U.K. Alltech IFM™ er et ernæringsværktøj, der simulerer fermenteringen i vommen og evaluerer fordøjelsen af foder inde i dyret.


For landmænd og foderproducenter kan brugen af Alltech IFM opspore debarrierer i rationen, der modvirker en optimal vomfunktion. Den gør det muligt at formulere rationer baseret på de næringsstoffer, der er tilgængelige, hvilket hjælper med at reducere energitab og foderspild.


Foderprøver, som fx koncentrater, frisk foder, ensilage eller TMR, inkuberes ved hjælp af vomvæske i 48 timer og analyseres derefter for fedtsyrer (VFA) og mikrobiel biomasse. Alltech IFM måler gasproduktionen i hele processen, hvilket betyder, at den mængde energi, der går tabt som metan og metanudledning pr. dyr, kan beregnes. Alltech IFM er godkendt af Carbon Trust som et effektivt værktøj til at måle gård- og foderspecifik metanudledning.


Laboratoriet hos Harper Adams University er Alltechs syvende IFM laboratorie globalt.


“At kunne åbne et Alltech IFM laboratorie i Europa er et betydeligt skridt frem for os, da vi nu har muligheden for at analysere det europæiske foder, og vi kan sikre, at vores kunder drager nytte af den fremtidige tekniske support.” sagde Matthew Smith, vicedirektør hos Alltech.


Samarbejdet styrker også Alltechs forskningsaftale med Harper Adams University, der startede tilbage i 2013.
”At have et Alltech IFM laboratorie her hos Harper Adams, gør det muligt for os at gennemføre mere dybdegående undersøgelser med hensyn til drøvtyggeres ernæring og metabolisme. På den måde kan vi være med til at optimere vomgæringen og dermed forbedre sundheden, ydeevnen og levetiden,” tilføjede professor Liam Sinclair fra Harper Adams University.

”Målet for at kigge på vomgæring med Alltech IFM er at minimere foderspild, minimere gasproduktionen samt at maksimere fedtsyre (VFA) og mikrobiel biomasse, som er vigtige næringsstoffer for koen,” sagde Dr. Jim Huntington fra Harper Adams University.


”Sammen med holdet fra Harper Adams ser vi frem til at kunne genere ny indsigt og fremhæve, hvordan specifikke diæter kan hænge sammen med højproducerende mejeri- og oksekødssystemer i hele Europa. Vi mener, at Alltech IFM kan spille en stor rolle, når det kommer til at hjælpe med at tackle de store miljømæssige problemer, mindske spild på gården, og i sidste ende bidrage til en Planet of Plenty™,” sagde Matthew Smith.