Skip to main content

Meddelelse til vores kunder, partnere, leverandører og venner

Der er ikke noget vigtigere end vores kollegaers, kunders og samfunds sikkerhed og velvære. Som en familievirksomhed forstår vi, at de handlinger vi udfører inden for vores virksomhed, har indflydelse på utallige andre, inklusive familie og venner. 

Vi deler dine bekymringer omkring den globale spredning af COVID-19. Vi er forpligtet til at gøre vores del for at reducere udbredelsen af COVID, mens vi opretholder vores levering og service til dig. 

Vores forretning spænder over mere end 120 lande, så vi begyndte at holde øje med COVID allerede da det opstod i Kina. På trods af de mange udfordringer, har vores hold i Kina fortsat kunne betjene vores kunder, og vi har formået til at opretholde både produktionen og kontinuitet i forsyningen, takket være den strenge biosikkerhedskontrol, som vi allerede havde etableret inden COVID-19. 

Da COVID-19 begyndte at blive spredt, oprettede vi et dedikeret COVID-19 taskforce, der repræsenterer alle regioner i verden. Sammen med et hold fra senior ledelsen gennemgår vi dagligt de seneste oplysninger, herunder anbefalinger fra WHO, for at tilpasse vores tilgang til denne dynamiske situation. 

Her er et par af de specifikke handlinger, vi har truffet for at prioritere vores teams sikkerhed og kontinuitet i vores service til vores kunder, inkluderer: 
 

  1. COVID-19 firmapolitik – Vores politik vedrører begrænsninger af rejser for alle ansatte, kontraktlønnede og konsulenter, samt en andre påkrævede ydelser, for at beskytte alle vores sites. Dette er noget vi gennemgår dagligt og opdaterer løbende for at sikre den bedste praksis.
     
  2. Besøgsscreeningformular – En besøgsscreeningformular skal udfyldes af enhver gæst, inklusiv interne gæster og lastbilchauffører, før de kan komme ind på nogen af vores faciliteter. Denne foranstaltning er det første skridt for at beskytte mod eventuelle risici.  
     
  3. Begrænsning af besøgende – Mens vi opretholder nogle forretningskritiske møder, bruger vi virtuelle mødeplatforme som et alternativ, eller udsætter besøg til en fremtidig dato. Vi tillader ikke ture eller besøg på vores faciliteter, der ikke anses for at være forretningskritiske på dette tidspunkt. De chauffører, der foretager leveringer eller afhentninger, bliver bedt om at forblive i deres førerhus eller så tæt på deres lastbiler som muligt og enhver adgang til vores faciliteter skal godkendes efter udfyldelsen af besøgsscreeningformen.    
     
  4. Forbedret rengøringsprotokol – Ud over vores regelmæssige rengøring, har vi forbedret vores procedurer til at forekomme hyppigere og med endnu mere opmærksomhed på desinfektion af alle overflader.
     
  5. Medarbejdersundhed – Vi har krævet, at enhver medarbejder, der har det dårligt, ikke vender tilbage til kontoret, før de har været feberfri i 24 timer, uden brug af feberdæmpende medicin. Enhver eksponering med høj risiko eller bekræftet tilfælde af COVID-19 kræver en 14 dags karantæne.   
     
  6. Operationel kontinuitet – Alltech driver næsten 100 produktionsfaciliteter globalt. Vores globale infrastruktur gør det muligt for os at skifte produktion, hvis det bliver aktuelt. Vi arbejder tæt sammen med vores produktion for at sikre en operationel kontinuitet og service til vores kunder. Vi har implementeret planer for at alle kritiske forretningsenheder kan arbejde fra eksterne lokationer, hvis nødvendigt. Som en del af dette fortsætter vi med at stressteste vores systemer og implementere yderlig sikkerhed til beskyttelsen af data og teknologi. 
     
  7. Supply chain – Vi har været i kontakt med vores centrale leverandører for at gennemgå status for alle råvarer og er blevet forsikret om kontinuitet. Mens størstedelen af vores materialer og tjenester kommer fra Amerika, har vi opbygget foranstaltninger globalt, hvis det skulle blive nødvendigt at få leveret fra andre geografier. Vores globale produktion og logistikfunktion positionerer os positivt til fortsat at kunne servicere vores kunder.   

Du kan være sikker på, at vi vil holde kontakten med dig. Ligeledes, bevar venligst kontakten med vores team og fortæl os, hvis du har spørgsmål, bekymringer eller yderligere behov. 

Vi vil fortsætte med at tilpasse os de udfordringer, COVID-19 frembringer, med fokus på din sikkerhed og løbende service. Selvom COVID-19 har skabt en hidtil uset usikkerhed, kan du have fuld tillid til vores engagement over for dig.  

Pas på dig selv, 

Mark Lyons, Ph.d.
President and CEO, Alltech
 

Loading...