Skip to main content

Har klimaforandringerne indflydelse på produktionen af mykotoksiner?

Hvede i centraleuropa kort før høst juli 2020

Klimaforandringer forventes at påvirke landskabet verden over. For nogle områder har klimamålinger vist, at der forventes et markant fald i sommernedbøren og en stigning i temperaturen, hvilket kan resultere i tørke.

Det miljø, hvor vores afgrøder dyrkes, kan over de næste par år ændre sig markant, da den atmosfæriske CO2-koncentration forventes at stige med en hastighed på 1,5 µmol/år. På grund af stigningen af denne og andre drivhusgasser forventes den globale temperatur at stige med en hastighed på 0,03°C/år. Nordeuropa forventer en gennemsnitlig temperaturstigning på 3-4°C samt en markant stigning i nedbøren på omkring 30-40%. Dette kan føre til en stigning i afgrøder og muligvis nye dyrkningsmønstre (Europæiske kommission 2007). Til sammenligning forventer Centraleuropa en temperaturstigning på 3-4°C, mere nedbør og oversvømmelser (Mangan et al., 2011).

Hvis vi ser på vejret de seneste 10 år, er det meget tydeligt, at disse forudsigelser kommer til at holde stik.  Et eksempel på, at klimaændringer har indflydelse på mykotoksiner hos ikke-høstede kornsorter, er ved tydelige ændringer i kornets farveprofil, hvis der er en kontaminering af fusarium head blight patogener (FHB) og deoxynivalenol (DON). I disse tilfælde er fusarium culmorum gradvist blevet udkonkurreret af fusarium graminearum på grund af ændringer i sædskifte og den stigende brug af majssorter til dyrefoder, som dyrkes på vores mere nordlige breddegrader (Chakr-Aborty og Newston, 2011). 

Sidste januar offentliggjorde Copernicus Climates Change Service (C3S), at 2019 var det femte år i træk med usædvanlig høj varme og det andet varmeste år, der nogensinde er registreret globalt. Samtidig med var det Europas varmeste år med en lille margin. Rapporten om den europæiske klimatilstand for 2019 skulle have været udkommet i april, men er ikke udkommet endnu. Ser man derfor på rapporten for 2018, viste den, at temperaturerne i Europa har haft en tydelig opvarmningstendens over de sidste fire årtier, både for det årlige og sæsonmæssige gennemsnit.

2018 var et af Europas tre varmeste år sammen med 2014 og 2015 med en afvigelse på omkring +1,2°C i forhold til 1981-2010. Nedbøren i det nordlige Europa er steget med op til 70 mm/årti siden 1960’erne, alt imens den er faldet med op til 90 mm/årti i det sydlige Europa. Kraftig regn, der påvirker afgrøder og oversvømmelser af landbrugsjord, kan stige med op til 35% i Central- og Østeuropa, ifølge den nye rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Men stigende temperaturer har givet afgrøder mulighed for at ekspandere nordpå i de sidste 40 år: Prognoserne viser, at skiftet vil fortsætte, og udbytterne har potentiale til at stige. Skandinavien og Tyrkiet står over for mere tørke, hvis de globale temperaturer stiger med 2°C. 

Den danske gennemsnitstemperatur nærmer sig 8,5°C, det er en stigning på næsten 1,5°C siden slutningen af 1800-tallet. Nu er den gennemsnitlige vintertemperatur ofte varmere end 2°C, og den gennemsnitlige sommertemperatur omkring 16°C. Den årlige nedbør målt i Danmark er ca. 750 mm. Nedbøren er størst i det vestlige og sydlige Jylland med næsten 1000 mm, og mindst på de østlige øer, hvor der er registreret omkring 600 mm hvert år.

Gennemsnittet for den årlige danske nedbør varierer meget fra år til år og fra sted til sted. Den laveste årlige nedbør for landet som helhed var 464 mm i 1947 og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige nedbør målt i Danmark er nu ca. 750 mm. Dette er en stigning på ca. 15%, eller 100 mm, siden registreringerne begyndte i 1874. Det er typisk, at våde områder oplever den største procentvise stigning: Nedbøren er steget mest i Vestjylland med ca. 20% over de seneste 85 år. Hyppigheden af ekstreme nedbørhændelser i Danmark viser både en general stigning fra 1874 til nutiden og et cyklisk mønster med en periode på 25-35 år (Bülow Gregersen et al., 2015).

Konklusion
Klimaforandringer har en stor påvirkning på afgrøder, men også på vækst og relativ produktion af mykotoksiner. Det kan være, at der under visse miljømæssige stressforhold er en stimulering af toksinproduktion (Schmidt-Heydt et al., 2008). Tørke og høje temperaturer er alvorlige, og spørgsmålet er, om nogle af mykotoksingrupperne har nemmere ved at tilpasse sig til mere skiftende og krævende forhold. 

Har du haft problemer med mykotoksiner under disse udfordrende klimaforhold? Alltech 37+® bruger nye teknologier og innovationer til at udstyre landmænd og foderproducenter med det ultimative værktøj mod mykotoksinkontaminering. Ved at give en handlingsrettet rådgivning, der støttes af data, kan vi hjælpe med at tage mere informerede beslutninger for at afbøde risikoen for mykotoksiner og gøre forretningen bedre. 


Radka Borutova,
DVM, PhD, Alltech Mycotoxin Management

Loading...