Skip to main content

Sikkert genvalg af KEENAN

Ny KEENAN til Sydjylland

Steenagergård er et moderne og velholdt landbrug tæt på den dansk-tyske grænse

Gården drives og ejes af Niels Peter Hansen med 130 Holstein malkekøer + opdræt. Siden 2013 har en KEENAN vogn stået for at blande foderet på Steenagergård. 
”Haspeblanderen passer fint til mit behov, da jeg blander flere rationer om dagen. Der blandes til malkekøer og goldkøer hver dag og til kvier hver mandag, onsdag og fredag”, siger en fornøjet Niels Peter Hansen.
KEENAN Danmark har netop leveret en ny 20m3 KEENAN MechFiber 365 fuldfodervogn og taget den gamle KEENAN vogn med retur.
 

Samme størrelse men med nye funktioner 

Den nye KEENAN vogn er også en 20m3, men den nye generation kommer som standard med oliebad til kæderne og den nye vejeboks, som arbejder med Alltechs fodringssystem InTouch. Foderplanerne var blevet opdateret af Alltechs kvægrådgiver dagen forinden, så de lå allerede klar til brug ved levering. 
Efter ønske blev den nye vogn leveret med plastikbund. ”Der er ingen tvivl om, at en plastikbund er utrolig slidstærk, hvis man sørger for, at der ikke kommer fremmedlegemer ned i vognen, og knivene efterspændes regelmæssigt”, siger Ole Stampe, salgsrådgiver hos KEENAN.  
 

Godt samarbejde med lokale servicecentre

Inden vognen blev leveret, var den inde hos det lokale servicecenter Vilslev Smede- Og Vvs fra Gredstedbro, hvor der blev installeret et centralsmøringssystem fra Lincoln, der skal sikre, at vognen altid bliver smurt. Vilslev Smede- Og Vvs var med, da vognen blev leveret for at sikre en gnidningsfri opstart og for at få gennemgå service. 
”Det er vigtigt for os, at vi altid kan levere løsninger, der passer præcist til den enkelte landmands behov; derfor er det vigtigt, at vi får en god dialog med landmanden, inden vi bare sender en standardvogn afsted. Bare se i dette tilfælde, der blev leveret med en plastikbund og det lokale servicecenter installerede centralsmørring”, siger en begejstret Ole Stampe. 

 

Om KEENAN

KEENAN blev etableret I 1978 og er i dag en respekteret frontfigur inden for etiske og profitable landbrugsløsninger, der fokuserer på at maksimere fodereffektiviteten. Gennem næsten fire årtier har KEENAN fået et godt omdømme inden for kvalitetsfuldfoderblandere. 

KEENAN, der blev en del af Alltech i 2016, gennemgår og analyserer data fra mere end 300.000 køer fra ca. 2000 gårde i 25 lande spredt over hele verden, hvilket giver et af verdens absolut største databaserede fodereffektivitetsprogrammer til malkekvæg.  

KEENAN er stolt af kontinuerlige investeringer i nye teknologier til gavn for kunderne globalt. Virksomheden har udviklet sig gennem årene og kombineret den nyeste teknologiske udvikling med banebrydende ernæringsekspertise.

KEENAN er fortaler for bæredygtighed og har udviklet en række løsninger, der gør det muligt for landmænd at overvinde de udfordringer, der er forbundet med landbrugsproduktion, og forbedre vommens sundhed og fodereffektivitet.

For mere information www.keenan.dk. Eller hold dig opdateret på vores sociale medier Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn

Loading...