FAQ
-
Hvorfor skal man vælge en KEENAN?
For drøvtyggere kan over- og underblanding påvirke mælkeydelsen og besætningens sundhed negativt.
Ved underblanding vil køerne kunne sortere ved foderbordet, og det kan give en dårlig blanding af lange og korte foderpartikler i vommen. Dette vil resultere i dårlig udnyttelse af de ernæringsmæssigt værdifulde komponenter i foderrationen.
Overblanding af rationen kan resultere i små partikler og fibre, der fremmer den hurtige produktion af syrer, som kan føre til et kraftigt pH fald i vommen, og resultere i acidose.I begge situationer arbejder vommen ikke optimalt, og som resultat vil mælkeydelsen falde, da foderet ikke fordøjes optimalt, og koens sundhed komprimeres.
KEENAN er gået et skridt videre for at give mælkeproducenten en hidtil uset kontrol over rationens formulering, dens ingredienser og blanding.
KEENAN vognen og KEENAN controlleren producerer præcist blandede rationer gang på gang, dag efter dag, år efter år. På intelligent vis fjerner den risikoen for variabilitet i foderrationen.
-
Kan jeg tilføje en KEENAN Controller til min vogn?
Ja, KEENAN Controlleren kan tilføjes til alle vogne lige meget hvilket mærke - dog er der funktioner der kun virker på KEENAN MechFiber såsom måling af rotationer.
KEENAN controlleren skaber den optimale fysiske blanding på en præcis og ensartet måde hver dag. Det giver brugeren en hidtil uset grad af kontrol over foderrationen, dens ingredienser og dens sammensætning.
KEENAN controlleren giver brugeren vejledning i læsse- og blandingsrækkefølgen og det antal af omdrejninger, der er nødvendige for at få den optimale fysiske blanding. KEENAN controlleren trækker på KEENANs ingrediensdatabase, som deler fodertyper ind i otte forskellige kategorier og derefter underinddeler hver kategori i 37 forskellige grupper. Denne information bliver så kombineret med størrelsen af fodervognen og den kvæggruppe, der skal fodres, for at kunne tilvejebringe den korrekte læsserækkefølge og de nødvendige omdrejninger. Databasen har i øjeblikket detaljer på over 10 millioner kategoriserede ingredienser trukket fra over 1700 bedrifter i en lang række lande.KEENAN controlleren udnytter mobiltelefonens netværk til at oprette forbindelse til fuldfodervognen fra en sikker hjemmeside, der kan tilgås af autoriserede brugere hvor som helst i verden, og på enhver form for web-kompatibel enhed.
-
Hvad er fodereffektivitet?
Fodereffektivitet er et meget simpelt koncept. Det måler, hvor godt køerne anvender foderrationen, og det er udtrykt i de liter mælk, der produceres, per kg tørstof indtaget. Sammenlign en ko med en bil. For at måle hvor effektivt en bil yder, er den bedste måleenhed kilometer per liter. Mere effektive biler kan køre længere på literen. Det samme gør sig gældende for køer.
I stedet for kilometer, tænk da på liter, og i stedet for brændstof, tænk da på foder. På samme måde som en brændstoføkonomisk bil vil køre flere kilometer på literen, vil en mere effektiv ko producere mere mælk per foderenhed. Med fodereffektiviteten er vi interesserede i at måle antal liter produceret mælk per kg tørstof som en måleenhed for, hvor godt koen udnytter sin foderration, og hvor økonomisk den er i sin ydeevne. Principperne gælder både, når køerne er på stald, og når de er på græs. -
Hvordan udregnes fodereffektivitet?
Det fantastiske er, at fodereffektivitet er et meget nemt tal at udregne, så længe du ved, hvor mange liter du producerer per dag, og hvor mange kg tørstof, der fodres. Er det gennemsnitlige udbytte per ko for eksempel 27 liter/ko/dag og den totale mængde tørstof 20,25 kg/ko/dag, så er fodereffektiviteten 1,33 kg mælk per kg tørstof.
Gode råd
-
10 ting man skal overveje når man skal købe en fodervogn
1. EVNEN TIL AT LAVE EN ENSARTET KVALITETSBLANDING HVER DAG
Det er vigtigt, at fuldfodervognen er udstyret med teknologien til at kunne håndtere hele blandingsprocessen, inklusive læsserækkefølgen, mængden og blandetiden. Det garanterer produktionen af en kvalitetsblanding, uanset hvem der læsser maskinen. Maskinen bør være i stand til at skelne imellem ingredienser, tørstof og kvaliteten af foderet. Fodereffektiviteten bliver derved stærkt forbedret.
2. MASKINSTYRKE OG PÅLIDELIGHED
Det er essentielt, at fuldfodervognen er kendetegnet ved sin styrke, holdbarhed og en lang levetid. Det vil kunne blive nødvendigt at udfodre fra begge sider, og den skal være let at køre.
3. DOKUMENTEREDE RESULTATER OG FODEREFFEKTIVITETResultater med 31.549 køer der blev fodret med KEENAN MechFiber systemet viste en konstant forbedret fodereffektivitet – med en øget daglig ydelse på 1,27 l og 0,19 kg mindre foder.
4. HÅNDTERING AF ALLE FODERINGREDIENSER
Fuldfodervognen skal være fleksibel og have evnen til at håndtere alle typer baller og tørfoder. Fuldfodervognen skal kunne håndtere hele wrapballer og være i stand til at skære sukkerroer og kartofler med lethed. Vand og melasse skal nemt kunne indbygges i rationen.
5. SKÅNSOM BLANDEPROCES
Det er meget vigtigt, at fuldfodervognen ikke blender/moser, og derved ødelægger foderet. En dyb hasperotation, der når til bunden af blandekammeret, er essentielt for at sikre, at der ikke er områder, hvor foderet ikke blandes, og at foderet ikke ødelægges.
6. SMÅ BLANDINGER
KEENAN fuldfodervognen gør det muligt at forberede ensartede rationer med højt fiberindhold til goldkøer eller små specifikke blandinger til kalve.
7. FODERRÅDGIVNING
Kan virksomheden bag fuldfodervognen tilbyde dig et hold af specialiserede foderrådgivere med det overordnede formål at forbedre din fodereffektivitet og rentabilitet?
8. SERVICE
Det er vigtigt at have et højt niveau af service og backup af reservedele. Med et netværk af højt kvalificerede serviceingeniører på hvert marked, sørger KEENAN for, at du får den maksimale ydeevne ud af din fuldfodervogn.
9. BRÆNDSTOFØKONOMI
Grundet det simple gearsystem i KEENAN fuldfodervognene er der en betydelig optimering af brændstofforbruget. Ifølge Paul Millican betyder skiftet fra en dobbelt snegl til en større KEENAN MechFiber380 fodervogn et resultat på en 50% brændstofs reduktion. “Vi bruger en 120 hk traktor til at drive fodervognen og før KEENAN-vognen kom, var jeg nødt til at fylde tanken hver uge,” siger Paul Millican, “nu fylder jeg tanken hver anden uge, hvilket betyder, at jeg sparer over 600 ltr om måneden. Det er ca. 7000 ltr om året, hvilket er en besparelse på over knap 33.600 kr/år.”
10. ENKELT TRÆK
Fuldfoderblanderen drives uden en gearkasse, hvilket resulterer i færre mekaniske problemer og lavere kraftbehov.
-
7 gode råd til vedligeholdelse af en fodervogn
For at sikre levetiden af din fuldfodervogn samt opnå den maksimale ydelse, er det vigtigt, at vognen vedligeholdes korrekt. Vi har udarbejdet en hurtig vejledning med 7 tips til at hjælpe dig med at vedligeholde din fuldfodervogn korrekt.
1. OVERLÆS IKKE FULDFODERVOGNEN
Det er vigtigt, at du ikke overbelaster din fuldfodervogn. En overlæsning af foder skaber en overbelastning i vognen og vil påvirke ydeevnen og forstyrre blandingsprocessen. Overbelastning kan forårsage skader på nogle af maskinens hoveddele. Som konsekvens af overlæsning for ofte kan vognens levetid forkortes samt forårsage utilsigtet slitage. Det er vigtigt, at du ikke efterlader din fuldfodervogn til at blande i længere perioder end optimalt eller over natten med fuld fodermængde, da dette også kan forårsage for hurtig slitage.
2. SIKRE AT STØRRELSEN PÅ DIN FULDFODERVOGN ER KORREKT
Det er vigtigt at sikre, at din vognstørrelse er den rigtige til din besætning. Hvis din besætning udvides, bør du overveje at opgradere din fuldfodervogn. Hvis du bruger en vogn, der er designet til at blande til en mindre besætningsstørrelse, vil du være nødt til at bruge den oftere eller at skulle overbelaste den. Begge handlinger vil med stor sandsynlighed forkorte levetiden for fuldfodervognen.
3. HOLD DIN FULDFODERVOGN REN
Foder og blandinger, der lastes ind og ud af en vogn dagligt, kan føre til en betydelig ophobning af støv og foderrester. Du bør derfor lave en rengøringsplan, hvor du sørger for at rengøre maskinen regelmæssigt med planlagte intervaller, og hvor nedskrevne registreringer hjælper med at holde øje med systemet. En ophobning af for meget snavs på dele som lejer og kæder kan resultere i dyre reparationer.
4. KONTROLLER OLIENIVEAUER
Ligesom med en traktor, er det også vigtigt, at du regelmæssigt kontrollerer olien på din fuldfodervogn. Olien er påkrævet for at holde kæderne smurte, hvilket er nødvendigt for optimal ydeevne og funktionalitet. Det anbefales at skifte olien i din fuldfodervogn mindst en gang om året.
5. OVERVÅGNING AF SLITAGE
Kontroller jævnligt din fuldfodervogn for slitage. Hvis du kan få øje på slid på dele af vognen, vil reparationer være en billigere og mindre omfattende opgave end at skulle erstatte større dele. Hasper og skruer på en fuldfodervogn er særligt udsatte for slitage. Husk også at kontrollere dækkene, da belastningen fra den fulde fuldfodervogn betyder, at de også er modtagelige for slitage.
6. REGELMÆSSIG SERVICE
For at sikre mange års problemfri drift, er det vigtigt at få din maskine regelmæssigt serviceret af landbrugsmekanikere. Selvom du selv jævnligt kan kontrollere for slitage, er det en landbrugsmekanikers ekspertise at kontrollere alle specifikke dele for slitage og skader. Behandl din fuldfodervogn som enhver anden motordrevet maskine ved at bestille årlig service for at sikre, at den kan køre og blande efter det ydelsesniveau, som din gård kræver.
7. SIKRE KORREKTE INDSTILLINGER
Uden de korrekte indstillinger eller korrekt brug vil fuldfodervognen uden tvivl være mere modtagelig for skader, og behovet for reparationer vil være større. Det er nødvendigt, at alle brugere af en fuldfodervogn er korrekt uddannede til at betjene og indstille maskinen på en optimal måde. Hvis du har en KEENAN controller, kan vores team sikre optimal brug og optimering af maskinens opsætning baseret på de data, vi modtager.
-
Unikke KEENAN funktioner
1.Ensartet kvalitetsmix hver dag med KEENAN controlleren
Hele processen, herunder indlæsningssekvens, mængder og blandetider, styres af KEENAN-controlleren. Dette garanterer produktionen af en kvalitetsration, uanset hvem der betjener maskinen. KEENAN controlleren tjekker for variation i typer, tørstof og kvalitet af foder. Fodereffektiviteten forbedres derved betydeligt.
2. Dokumenterede resultater og med øgede niveauer af fodereffektiviteten
Resultater fra 31.549 køer, der fodres med KEENAN MechFiber-systemet, har vist en konsekvent 10% forbedring i fodereffektiviteten - med øgede daglige udbytter på 1,27 liter mælk fra 0,19 kg mindre foder.
3. Alsidighed
KEENAN fuldfodervognen er alsidig. Med den nye KEENAN BaleHandler er det muligt at indarbejde hele baller, og den kan nemt skære afgrøder som sukkerroer og kartofler. Vand og melasse kan nemt integreres i rationen.
4. Unik blandingsmetode
Det dybe blandekammer med vinklede hasper, kontrolleret rotation og separat udfodringskammer sikrer, at rationen er perfekt blandet. Alt foderet blandes hele tiden uden urørte områder.
"KEENAN fuldfodervogne leverede den mest homogene blanding til foderbordet ud af 28 forskellige fuldfodervogne." Praktijkcentrum Rundvee (Praktik center for køer) og Landbouwcentrum voor Voedergewassen (Landbrugscenter for foderstoffer, LCV) fra Holland.
5. Små blandinger
KEENAN fuldfodervognen gør det muligt at blande homogene rationer med højt fiberindhold til goldkøer eller til små specifikke blandinger til kalve.
6. Specialiserede foderrådgivere og dokumenteret foderoptimeringsprogram
KEENAN kan tilbyde dig et team af specialiserede foderrådgivere med det overordnede mål at forbedre din fodereffektivitet og rentabilitet. KEENAN har resultater fra mere end 1 million køer, på 10.000 gårde i 70 forskellige lande.
7. Maskinstyrke og pålidelighed
Alle KEENAN fuldfodervogne har et uovertruffent ry for styrke, holdbarhed og lang levetid. Den nye serie har større kapacitet, kan udfodre til begge sider.
8. Service Backup 24-7
KEENAN tilbyder 24/7 kundeservice og reservedele. Med et netværk af højt kvalificerede serviceteknikere på hvert marked, sikrer KEENAN, at du får maksimal ydeevne fra din fuldfodervogn.
9. En strømbesparelse
Fra en nylig undersøgelse med samme foder, krævede en vertikalblander 28% mere effekt sammenlignet med en KEENAN. KEENAN hasperne roterer 6-8 gange i minuttet, hvilket bevarer foderstrukturen. Rundballer læsses gradvist og uden anstrengelse, som det fremgår af momentet i blandingen af KEENAN (mindre end 400 Nm).
10. Brændstofbesparelser
Grundet det simple gearsystem i KEENAN fuldfodervognene er der en betydelig optimering af brændstofforbruget. Ifølge Paul Millican betyder skiftet fra en dobbelt snegl til en større KEENAN MechFiber380 fodervogn et resultat på en 50% brændstofs reduktion. “Vi bruger en 120 hk traktor til at drive fodervognen og før KEENAN-vognen kom, var jeg nødt til at fylde tanken hver uge,” siger Paul Millican, “nu fylder jeg tanken hver anden uge, hvilket betyder, at jeg sparer over 600 ltr om måneden. Det er ca. 7000 ltr om året, hvilket er en besparelse på over knap 33.600 kr/år.”