Skip to main content

Hvad er forskellen på in vitro og in vivo mykotoksin analyser?

In Vivo analyse

Problemet med mykotoksiner bliver kun mere komplekst, når man skal evaluere effektiviteten af bindingsprodukter, der skal reducere mykotoksin-udfordringer for dyrene. Der findes tre evalueringsmetoder: in vitro, ex vivo og in vivo.

In vitro-analyse: test i laboratoriet

In vitro-analyse hjælper med at udrede virkningen af mykotoksinbindere under forhold, som nærmer sig den hensigtsmæssige fysiologiske brug. Med udgangspunkt i godkendte og verificerede metoder kan in vitro-adsorptionsprøver beregne en fuld måling af adsorption på tværs af flere intervaller af mykotoksinkoncentrationer og flere forskellige inklusionsniveauer for bindingsprodukter.

Selvom laboratorieanalyser in vitro er billige og hurtige, kan de ofte være upræcise på grund af metodens begrænsninger:

  • In vitro-proceduren tester for bindinger af individuelle, oprensede mykotoksiner. Under praktiske fodringsomstændigheder er dyrene udsat for forskellige mykotoksiner samtidig.
     
  • Mykotoksiner i naturligt forurenet foderstof består ikke i fri form ligesom de oprensede mykotoksiner, in vitro-proceduren tester for. Ofte er naturlige mykotoksiner i foderstof bundet til foderet. De kan også forekomme i sammensatte former, som sker, når yderligere komponenter tilføjes til mykotoksinets kemiske struktur. 
     
  • In vitro-test tager ikke altid højde for pH-værdier. Ændringer i pH kan have en stor indflydelse på bindinger. Den del af tarmkanalen, som er mest relevant i forbindelse med adsorption af mykotoksiner, er tyndtarmen.

 

In vivo-analyse: en model til undersøgelse af dyret, som kan give information om risici for og bekæmpelse af mykotoksiner 
 

Analyser, der gør brug af in vivo-eksperimenter - prøver udført på dyret - er generelt bedre egnede til at fastslå, hvordan mykotoksiner og bindingsagenter kan have en indflydelse på dyrets ydeeve. De primære fordele ved in vivo-undersøgelser er, at de kan:

  • Teste fodring af naturligt forurenede foderstuffer, som indeholder forskellige medforurenende stoffer i både frie og maskerede (sammensatte) former. Selvom en in vitro-analyse kan påvise, hvor effektivt et produkt er til at binde et bestemt mykotoksin, så kan naturligt forurenede foderstoffer og foder indeholde flere forskellige mykotoksiner fra svampearter som Fusarium, Aspergillus og/eller Penicillium. Derfor har naturligt forurenede foderstoffer ofte vist sig at være mere skadelige for dyret end rene mykotoksiner, som er tilføjet diæten.
     
  • Tage højde for fordøjelseskanalens fysiologi, herunder fordøjelseshastighed, pH-værdi og tilbagesvaling.
     
  • Vurdere effekten af omgivelser såsom, hvor tæt dyrene står, temperaturstress, genetik og udfordringer med sygdom. Helbreds- og ernæringsmæssige forhold kan have en stor indflydelse på, hvordan dyret reagerer på udfordringen med mykotoksin, og hvordan et afhjælpende produkt virker. 

 

Vil du vide mere om mykotoksiner? 
 

Loading...