Emerging mykotoksiner: Det vi ved om dem
Hvad er emerging mykotoksiner?
Når det kommer til mykotoksiner, så vil de fleste have hørt om aflatoksin, deoxynivalenol (DON) og zearalenon (ZEN). Eftersom der hele tiden bliver forsket i mykotoksiner og den måde, man sporer dem på, bliver mere avanceret, så lærer vi mere og mere om de mindre kendte mykotoksiner; det er disse mykotoksiner, der kaldes for emerging mykotoksiner. Der er ikke nogen form for rutinetjek eller lovkrav for disse mykotoksiner. Men ligesom de mere anerkendte mykotoksiner så kan emerging mykotoksiner skabe problemer for dyrs sundhed og landmandens indtjening.
Siden 2012 har Alltechs 37+® laboratorie føjet nye mykotoksiner til listen over, hvad der testes for, og i dag er den oppe på 54 forskellige mykotoksiner. Måden man tester for mykotoksiner bliver mere avanceret, og derfor finder man oftere emerging mykotoksiner i foderprøverne. Dette var meget tydeligt i Alltechs europæiske sommerhøstanalyse fra 2020, hvor der var mere end 270 prøver fra 15 forskellige lande; i mere end 75% af prøverne blev der fundet emerging mykotoksiner.
Ser man udelukkende på de prøver fra Danmark, så blev der fundet emerging mykotoksiner i 95% af de danske prøver.
Selvom der hele tiden kommer flere og flere data om emerging mykotoksiner i foder, så mangler der stadig en del ’in vivo’ undersøgelser, der viser hvordan disse mykotoksiner påvirker dyrets sundhed og ydeevne. Ud af de syv emerging mykotoksiner, som Alltech 37+ kan teste, er fem af dem metabolitter, der stammer fra skimmelsvampen Fusarium, derudover stammer Alternariol fra skimmelsvampen Alternaria, og Phomopsin A er et giftstof fra svampen Phomopsis.
In vitro: test i laboratoriet
In vivo: test i levende organismer
Fusarium metabolitter
Beauveicin (BEA)
In vitro undersøgelser viste, at BEA er giftigt for fjerkræ, men man kom ikke frem til de samme resultater i in vivo undersøgelserne. Resultaterne fra in vitro undersøgelserne viste, at BEA kunne påvirke den naturlige immunitet og biotilgængeligheden af medicin. Dette har fået flere forskere til at undersøge effekten af BEA i in vivo for at kunne lære mere om den potentielle risiko, hos alle dyregrupper. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at en akut eksponering af BEA ikke udgør en trussel for mennesker, men da der ikke findes tilstrækkelige in vivo data om BEA, kan man ikke konkludere på en kronisk påvirkning.
Enniatiner A/A1 og B/B1 (ENNs)
Undersøgelser i in vitro peger på, at enniatiner er giftige, men de fleste in vivo undersøgelser har vist, at de har enten en lav eller ingen toksicitet. Ligesom ved BEA, så peger in vitro forsøgene på, at de kan påvirke biotilgængeligheden af medicin, men det kræver flere forsøg for at kunne konkludere noget. Når det kommer til påvirkning af menneskers sundhed, så har EFSA konkluderet det samme som ved BEA – en akut eksponering har ikke nogen skadelig effekt, men man kan ikke konkludere noget, hvis man påvirkes over en længere periode, da der mangler in vivo undersøgelser.
Moniliformin (MON)
Fjerkræ har vist sig at være den dyregruppe, der er mest modtagelig overfor dette mykotoksin; på tværs af alle dyregrupper er det hjertet, der oftest tager mest skade. Muskelsvaghed, åndedrætsbesvær, nedsat foderindtag, nedsat tilvækst og nedsat immunforsvar er alle symptomer, der hyppigt ses hos dyr, der er udsat for MON.
Fusariumsyre (FA)
Flere mener, at fusariumsyre undervurderes for dens skadelige påvirkning hos husdyr. Af de 274 prøver, der blev indsamlet i den Europæiske sommerhøstanalyse, blev der fundet fusariumsyre i mere end 40% af prøverne. Den sydlige del af Europa var særligt udsat, her var mere end 86% af prøver inficeret med fusariumsyre, det var især fundet i majskerner. Studier har vist, at grise er særligt modtagelige overfor fusariumsyre, hvor dyrene viser neurokemiske ændringer og opkast efter at have spist kontamineret foder. Nogle forskere antyder, at FA kan interagere synergistisk med trichothecener, såsom DON. En undersøgelse fra 1993 viste, at FA har en lille effekt på fjerkræ.
Alternaria metabolitter
Alternariol (AOH)
Skimmelsvampen Alternaria gror hovedsageligt på grøntsager, frugt og korn. In vitro forsøg peger på, at AOH kan udvise potentielle genotoksiske effekter, men det kræver flere forsøg for at bekræfte dette. Resultaterne fra in vitro forsøgene viser også, at AOH kan have en potentiel effekt af de reproduktive organer og immunsystemet, men det kræver flere in vivo forsøg for at kunne konkludere noget.
Phomopsis metabolitter
Phomopsin A
Phomopsin A er den primære giftige metabolit, der produceres af skimmelsvampen Phomopsin. Phomopsin A er op til 5 gange giftigere end Phomopsin B. Phomopsin skimmelsvampen findes ofte i lupinafgrøder og frø, og den kan forårsage lupinose hos køer og får. Leveren er det organ, der tager mest skade af dette mykotoksin, derfor klasificeres Phomopsin A som et hepatotoksin. Men den skader også andre organer såsom nyrer, binyrer og vom. Finder man læsioner på nogle af de førnævnte organer, kan det tyde på, at det er Phomopsin A, der står bag.
Konstant udvikling
Selvom mange mykotoksiner falder ind under kategorien ’emerging mykotoksiner’, så er de syv ovenstående dem, som Alltech 37+ kan spore indtil videre. Industrien mangler stadig indsigt i emerging mykotoksiner, men den konstante udvikling indenfor detektionsmetoder og yderligere forskning giver mulighed for at få en bedre forståelse for, hvordan disse mykotoksiner viser sig, deres påvirkning på dyr, og hvordan man bedst muligt kan håndtere sådan et mykotoksin.
Yderligere oplysninger
Kontakt os hvis du vil vide mere om emerging mykotoksiner og deres indvirkning på din produktion.
Hold dig opdateret på mykotoksiner i Danmark
Vi deler resultaterne for vores 37+ mykotoksin analyser 4-6 gange om året i vores nyhedsbrev. Her gennemgår vi de enkelte foderstoffer og hvordan deres risiko for de enkelte dyregrupper. Du kan tilmelde dig her: Tilmeld dig nyhedsbrevet