Skip to main content

10 tegn på, at der er mykotoksiner i din besætning

Mykotoksiner i sig selv kan ikke ses med det blotte øje, så selv om der ikke er synlige svampe eller skimmel, kan der være mykotoksiner til stede. 

Hvad betyder det, hvis der er mykotoksiner i din besætning? 

Mykotoksiner er sekundære metabolitter produceret af skimmelsvamp. De er altid til stede i naturen, og med de rette betingelser, har mykotoksiner potentialet til at kontaminere næsten alle former for foder, der bruges til køer. Det er enormt svært at klarlægge, hvornår mykotoksiner er årsagen til køerne har det dårligt eller ikke yder optimalt. Nogle mykotoksiner opdages ofte relativt hurtigt, fx zearalenon, der hovedsageligt påvirker reproduktionen. Det samme gælder også for andre typer mykotoksiner, der ved høje niveauer kan forårsage akutte forgiftninger eller drastiske ændringer i mælkeproduktionen og sundheden. Desværre forekommer de mest almindelige mykotoksiner, som også er de sværeste at finde, når foderblandingen indeholder lave mængder af mykotoksiner, og deres påvirkning på sundheden er subklinisk. Når der er mykotoksiner i foderet, er det ofte forbundet med en stigning af stofskiftesygdomme såsom ketose, tilbageholdt efterbyrd, løbedrejninger, yverbetændelse, børbetændelse, højt celletal og nedsat mælkeproduktion. Mykotoksinernes subkliniske forgiftninger kan koste dyrt, da de kan sænke mælkeproduktionen og øge dyrlægeregningerne.

Mykotoksiners virkning kan typisk ses igennem fire primære drivkrafter:

  • Reduceret foderindtag eller mindre ædelyst
  • Reduceret optagelse af næringsstoffer og nedsat stofskifte
  • Ændringer af endokrine og eksokrine kirtlers funktion
  • Hæmmet immunforsvar

Det har ikke altid været anerkendt, at mykotoksiner påvirker dyrs sundhed, da det er meget svært at diagnosticere. Symptomerne er ofte uspecifikke og kan være resultatet af progressive tiltagende følger, hvilket gør det svært eller umuligt at stille en diagnose.

Hvornår er mykotoksiner et problem for køer?

Da mykotoksiner altid er til stede i gårdmiljøet, udgør de en trussel for selv den bedste mælkeproducent. 

Når man taler om mykotoksinkontaminering, så kan den enten forekomme på én gang, i en stor dosis eller som mindre doser, men som bliver indtaget over længere tid. For at gøre det endnu mere kompliceret, så kan den samlede indtagelse af flere forskellige mykotoksiner, selv ved lave koncentrationer være lige så skadelige som en høj koncentration af et enkelt mykotoksin. Mykotoksiner kommer ind i køerne via det kontaminerede foder og i langt de fleste tilfælde, bliver det ikke opdaget før, de begynder at påvirke køerne. Derfor anbefales det, at landmænd altid holder øje med den potentielle trussel for en mykotoksinkontaminering.

Hvordan håndterer man mykotoksiner hos køer? 

Mykotoksiner produceres af alle type mug og skimmel, så hvis man fjerner det dårlige foder, kan det være med til at kontrollere mængden af mykotoksiner, som køerne indtager. Men da ikke alle mykotoksiner kan ikke ses med det blotte øje, er det mere kompleks end som så. Så selv om der ikke er synlige skimmelsvampe, kan der stadig være mykotoksiner til stede. 

Ved at opdage problemerne tidligt, kan man bruge følgende trin for at mindske mykotoksinernes påvirkning på din besætnings sundhed, og i sidste ende din indtjening. 
Her er ti tegn, som alle landmænd bør holde øje med: 
 

1. Synlige skimmelsvampe i foderet

Skimmelsvampe såsom Penicillium, Aspergillus og Fusarium finder man ofte i græs- og majsensilage; det er skimmelsvampe, der ofte udvikler mykotoksiner. Her kan man holde øje med farven, alle skimmelsvampe starter med at være hvide og udvikler derefter farve, når de bliver ældre; derfor bør alle skimmelsvampe anses som en trussel. 

  • Hvid til rød/lyserød er typisk fusarium, eller mug fra markskader
  • Blå/grøn er typisk penicillium, som i de fleste tilfælde er en mykotoksin, der opstår efter høst som en lagerskade, men den kan også opstå før høst med de rette vejrbetingelser. 
  • Olivengrøn til gul er ofte aspergillus, den er mest udbredt i meget tørre områder. 

Vi har lavet en lille guide til at hjælpe med at identificere de forskellige skimmeltyper, download her.

2. Varme i ensilagestakken

Når foder ensileres, vil der som et led i fermenteringsprocessen opstå varme. Nogle gange kan denne proces blive ustabil og generere mere varme end ønsket. Når det sker, kan foderet blive beskadiget foderet, og i værste fald, kan værdifuldt tørstof gå til spilde. Ved høst fanges ilt og mikroorganismer i foderet. Disse to faktorer starter en kemisk proces, eksoterm fermentering, der producerer varme og stopper først, når der ikke er mere ilt, eller hvis mikroorganismerne dræbes eller er i dvale. I denne periode kan temperaturen stige op til 50-60° C. For at undgå dette bør man følge retningslinjerne for en god ensilering, hvor det vigtigste er, at stakken er presset godt sammen og dækket til. Denne opvarmnings fase er uundgåelig og uundværlig i fermenteringsprocessen. Men hvis dit foder er høstet og ensileret korrekt, vil det mindske effekten. Hvis stakken opvarmes for længe, kan det have en negativ effekt på ensilagens proteinkvalitet og reducere det tilgængelige tørstof. God ensilage håndtering er derfor kritisk, for at sikre at tørstof og næringen i foderet ikke går tabt i denne opvarmnings proces. Er der varme bag ensilagestakkens overflade, er det et tegn på, at stakken ikke bliver håndteret korrekt, da ilten er trængt ind bag. Dette gør at den dvælende gær, mug og bakterier florerer, og som følge heraf opstår risikoen for mykotoksiner.

Sådan undgår du varme i foderet 

  • Brug et veldokumenteret heterofermentativ ensileringsmiddel 
  • Fyld og pres ensilagen i plansiloen korrekt
  • Dæk stakken helt med plastik af en ordentlig kvalitet
  • Dæk stakken grundigt så snart den er fyldt
  • Sørg for at du efterlader en tæt og jævn overflade, når du tager fra stakken

3. Tynd og/eller svingende gødning

Et tydeligt tegn på dårlig tarmsundhed er tynd eller svingende gødning (fx diarré, blodig eller meget mørk gødning). Hvis fordøjelsessystemet ikke virker optimalt på grund af mykotoksiner, ses det ofte i koens gødning. 

 

4. Reduceret foderindtag

Hvis der indtages mykotoksiner af både høj eller lav koncentration, kan det påvirke vomfunktionen drastisk. Dette kan føre til reduceret foderindtag og endda foderafvisning, hvilket påvirker mælkeydelsen og dyrenes sundhed. Deoxynivalenol (DON) er den fusarium-mykotoksin, man oftest finder, den kaldes også vomittoksin. Hos køer er DON ofte associeret med reduceret foderindtag og lavere ydelse.  

5. Hævede ben og krummet ryg

Udover at påvirke køerne indvendigt, så er der også nogle udvendige tegn, der kan skyldes en mykotoksin-kontaminering. Hold øje med om der er hævede bagben, krumme rygge eller revner i hovene. I det vestlige Canada har der været sporadiske udbrud af kalve født med svage bagben. Post-mortem undersøgelser viste at disse kalve havde indsnævrede rygsøjler og unormale vækstplader i deres knogler. Selvom årsagen ikke er slået fast definitivt, så er disse symptomer blevet genskabt ved at fodre byghalm med skimmelsvamp, og man anslår derfor, at skaden er sket på grund af mykotoksiner. 

6. En sløv besætning

Forskning har vist, at hvis køer indtager fumonisiner, kan de blive udmattede. Du vil typisk se, at dine køer bruger væsentligt mere tid liggende end normalt, og de virker sløve. 

 

7. Et pludseligt fald i mælkeydelse 

En af de alvorlige bivirkninger, mykotoksiner kan have for en mælkeproducent, er en lavere ydelse. Hvis du ser et pludseligt fald i mælkeydelse, så kan det ultimativt skyldes, at der fodres med kontamineret foder. 

 

8. Øget celletal

Celletallet (SCC) fra mælketanken er en god indikator for den generelle yversundhed i besætningen. Køer producerer somatiske celler, som hovedsagelig består af hvide blodlegemer, for at ødelægge de bakterier, der forårsager yverbetændelse og for at de kan komme ind i yveret og reparere det beskadiget væv. Disse celler er altid til stede, men når en infektion trænger ind i yveret, eller hvis yveret beskadiges, så øges antallet af hvide blodlegemer (højere celletal). Mykotoksiner er en trussel mod køers naturlige immunitet, med evnen til både at forårsage immunstimulering og -undertrykkelse afhængigt af, hvilken type mykotoksin og koncentration, der er til stede. Dette kan resultere i, at køerne bliver mere modtagelige overfor sygdomme, hvor de ikke kan håndtere de bakterielle udfordringer, der fører til et højt celletal. 

 

9. Fald i reproduktionen

Mykotoksiner kan også påvirke reproduktionen. I nogle tilfælde har man kunne se en direkte forbindelse mellem faldet i den reproduktive evne og mykotoksinet zeralenon. Der er mange kliniske effekter forbundet med zeralenon. Nedsat fertilitet, unormale østrogencykluser, hævede kønslæber, vaginitis, nedsat mælkeproduktion og hævede mælkekirtler er blandt de mest normale symptomer hos køer. Ændringer i østrogencyklusen kan vise sig på forskellige måder.  Forlænget, udeblevet eller uregelmæssige brunster forbindes ofte med zeralenon. Men det er ikke kun zeralenon, der kan være skyld i disse ændringer, man bør derfor undersøge foderændringer, hvis der kommer et udbrud med de ovenstående symptomer. Kommer der et fald i reproduktionen, så kan det også skyldes en indirekte effekt af andre mykotoksiner, såsom deoxynivalenol og T-2/HT-2 toksiner, der også er forbundet med nedsat reproduktion hos køer. 

10. Hyppige udbrud af halthed og yverbetændelse

Yverbetændelse er defineret som en betændelse i brystkirtlen. Yverbetændelse opstår hovedsageligt som en reaktion på en bakteriel infektion, men det kan også skyldes en mykoplasma eller svamperelateret infektion. Vævsskader og øget celletal der kommer på baggrund af yverbetændelsen, kan blokere mælkekanalerne og være med til at sænke mælkeproduktionen.  Man skal også holde øje med de store udbrud af halte køer i besætningen, der kan skyldes, at foderet er kontamineret med mykotoksiner. Der er flere faktorer, der spiller ind, når man taler om halte køer eller laminitis- lige fra staldens opbygning, underlag og foderblandingerne. Det er bevist, at aflatoksiner kan have en negativ effekt på hovene, hvilket kan medføre store udgifter.  

Sporing og risikoreduktion

Mykotoksiner er et uundgåeligt problem for en mælkeproducent; der er ikke nogen effektiv metode til at fjerne mykotoksiner fuldstændigt. Man kan dog gøre noget aktivt for at afværge de potentielle skader, som mykotoksiner kan forårsage.  
Alltech har et moderne analyseværktøj, der kan hjælpe dig med at finde de skjulte trusler i dit foder. 

Vil du have et overblik over mykotoksin risikoen? 

De producenter, der vil have et altomfattende overblik over, hvordan deres foderkvalitet ser ud, anbefaler vi, Alltech 37+® mykotoksin analysen, der kan finde og identificere op til 54 forskellige mykotoksiner. 

Vil du reducere mængden af mykotoksiner, dine dyr indtager? 

Hvis du har fundet mykotoksiner i dit foder, er det næste skridt at formindske truslen ved at bruge en mykotoksinbinder, såsom Mycosorb A+® fra Alltech. Mycosorb A+® reducerer mykotoksin-optagelsen i dyrene og mindsker derved de risici for dyrenes sundhed og produktivitet, som er forårsaget af mykotoksiner. 
Udfordringer, der er relateret til mykotoksiner, er ikke altid nemme at identificere hos dyr, men der er en række tegn, som man kan holde øje med. 

Vores mykotoksin-eksperter har lavet en plakat med de signaler, man skal holde øje med for at kunne gribe ind overfor mykotoksiner rettidigt. Skriv dig op her for at hente den.  

Download din plakat

 

Loading...